Hvad er køn?

Jeg bliver tit mødt af mennesker der ikke forstår ”mit behov” for at identificere som nonbinær – hvis jeg mener at man kan være hvilket som helst køn på hvilken som helst måde, og at ingen skal begrænses af deres køn, hvorfor er det så overhovedet relevant at kalde mig selv transkønnet? Hvad er køn overhovedet? Det er svært at svare på, og mine samtaler med disse mennesker er også tit blevet rodede og måske mere forvirrende end forklarende. Derfor har jeg skrevet dette lille skrift der samler og konkretiserer nogle af mine tanker om køn i et simpelt og let tilgængeligt sprog. Det er udtryk for min egen personlige holdning, men jeg håber da også at det er en gyldig beskrivelse af hvordan tingene hænger sammen.

Køn er arbitrære kategorier vi kan inddele mennesker i. I det vestlige/europæiske verdensbillede har det traditionelt været et binært system med de to kategorier ’mand’ og ’kvinde’, mens der andre steder i verden både nu og gennem historien har været andre inddelinger (se fx: http://nonbinary.org/wiki/Gender-variant_identities_worldwide). Mange jeg snakker om køn med argumenterer at der ”biologisk jo kun er to slags mennesker”, men også dét er en inddeling vi selv har valgt. Jeg kan godt lide at sammenligne det med hårfarve: I princippet kunne man sige at der er to hårfarver – ”mørkt” og ”lyst” – men i praksis bruger vi mange flere forskellige ord til at beskrive vores hår. Man kan være rødhåret, blond, forskellige slags brun, sorthåret … Ligeledes findes der ikke kun to slags kroppe, selvom det selvfølgelig er muligt at inddele dem i to brede kategorier.[1] Og hvis man først begynder at kigge på de sociale og kulturelle aspekter af køn, bliver billedet endnu mere kompliceret.

Historisk har køn været brugt til at fordele arbejdsroller og organisere magtforhold, hvilket nok er en grund til at vi ikke går nær så meget op i folks hårfarver som vi gør i deres køn. Siden sådan noget som at producere børn er ret vitalt for vores og vores samfunds overlevelse, giver det også god mening at vi har haft en meget biologisk tilgang til køn. Men det betyder ikke at biologi er alt hvad køn er eller skal være – og det er heller ikke alle kønskategorier i diverse kulturer der er afhængige af biologi og fysisk udseende. Det vestens jo heller ikke, selvom vi længe har arbejdet for at få en verden hvor køn og ting som opførsel og rolle i samfundet hænger mindre fast sammen (hvilket efter min egen personlige mening, som jeg tror mange er enige i, kun er godt). At vores samfund og kulturs kønsroller er blevet mindre rigide har formentlig også åbnet op for at vi har større mulighed for at diskutere kønsidentiteter, altså hvilke køn det overhovedet er muligt at være og hvilke køn vi skal inddele mennesker i.

Når det kommer til enkelte individers personlige identiteter, er det svært at snakke om præcis hvad køn er, end når man diskuterer det som en abstrakt måde at se verden på. Når en person ”er klar over”/tænker på sin kønsidentitet, tænker personen sjældent bevidst at de putter sig selv i en abstrakt kategori. Snarere har man alle mulige grunde til at mene at man er det køn man nu er (”Jeg er en mand fordi jeg har en penis.” ”Jeg er en kvinde fordi jeg gerne vil gå i tøj der er lavet til kvinder” osv.). Mange af de grunde kan en anden person med den ”samme” kønsidentitet være helt uenig i, men det betyder ikke at det ikke er en valid grund til at føle sig som det pågældende køn (så kompliceret er køn nemlig). For mig personligt er det nærmest bare en instinktiv følelse – jeg identificerer som nonbinær fordi jeg føler mig nonbinær. Punktum. Det er en abstrakt følelse. Jeg udtrykker så mit køn på alle mulige forskellige måder – bl.a. gennem min påklædning og min opførsel. Ens udseende og opførsel er generelt måder at udtrykke sin identitet på, og mit køn er en del af min identitet – jeg udtrykker også mange andre aspekter af min identitet gennem disse ting. Det betyder heller ikke at der kun er én måde at udtrykke mit køn på – mit kønsudtryk er anderledes fra hvad det var da jeg var 15 år, og det er sikkert også anderledes når jeg bliver 35. Måske betyder det også at min kønsidentitet har ændret sig – det er svært at sige.

En vigtig ting at påpege er at de etablerede kategorier vores samfund/kultur har (binære eller ej) er forudsætning for at man overhovedet kan identificere sig som noget andet, som værende uden for de kategorier. Det ville ikke kunne gå op for mig da jeg var barn/ung at jeg var noget andet end mand eller kvinde, hvis ”mand” og ”kvinde” ikke var kategorier vi allerede brugte. En akønnet person ville heller ikke kunne sige at de slet ikke var noget køn, hvis vores samfund ikke havde et kønskoncept. Det ville være ligesom hvis jeg erklærede: ”Jeg er hverken en glutoper eller en hunkdarler! Jeg er en papnapper!”. Det er i princippet rigtigt nok[2], men giver ikke nogen mening, fordi de kategorier ikke er noget vi opererer med i vores kultur. Folk tror tit at jeg har som mål at udrydde alle kønskategorier, hvilket på nogle måder selvfølgelig ville gøre mange ting meget nemmere, men det er ikke nødvendigvis det jeg sigter efter. Dermed sagt ville jeg heller ikke protestere hvis vi som kultur og samfund endte med ikke at have køn. Min aktivisme handler om at jeg vil have at folk skal have lov til at identificere som det de føler sig som, og at de ikke skal forhindres eller begrænses i at udleve deres personlige identitet, når denne ikke forhindrer andre i at gøre det samme eller er til skade. Hvis det giver mening og føles rigtigt for folk at identificere sig som et køn (det gør det fx for mig lige nu) – så er det godt! Hvis det giver mening ikke at identificere sig som noget køn – så er det også godt!

Okay, men hvad ER køn så? Ærligt talt, så ved jeg det ikke. Jeg skrev længere oppe at køn historisk set er blevet brugt til at fordele arbejdsbyrden m.m., og at andre ting man kan bruge til at definere køn er ting som biologi, tøjstil osv. En af mine personlige, rent spekulative teorier er at vores kønsidentiteter – vores instinktive, abstrakte, ikke-rigtig-forklarlige følelse af hvilket køn vi er – er et slags restprodukt. Ved at kombinere alle de ting vi historisk set har brugt til at definere køn, har vi skabt kønskategorierne. Men når man begynder at koble køn og disse andre ting fra hinanden – beslutte at man kan have bestemte jobs uanset sit køn, gå i forskelligt tøj uanset sit køn, at ens biologi ikke er afgørende for ens køn – så har vi denne ”kønsfølelse” tilbage, som vi ikke helt ved hvad er. Og egentlig tror jeg ikke den er andet – en følelse. Hvad er køn? Køn er køn – ligesom at et tal er et tal og en følelse er en følelse og hvad man nu ellers kan finde på af abstrakte ting vi støder på dagligt.

---

[1] Et endnu mere illustrativt eksempel er fonemer, men kræver lidt mere teknisk viden: Ethvert sprog har en begrænset mængde lyde som er betydningsadskillende. Fx på engelsk er [p^h] og [b] fonemer, hvilket betyder at der er forskel i betydning på ordene ”pack” og ”back” på engelsk. Det lille h ved p’et betyder at der kommer et luftpust når man udtaler det – men engelsktalende skelner ikke mellem p med og uden luftpust, hvilket betyder at de opfatter ordene ”p^hack” og ”pack” som det samme ord. Fonemer kan sammenlignes med kønskategorier. På andre sprog, fx thai, skelner man både mellem [p^h], [p] (uden luftpust) og [b]. Det betyder at hvis man afspiller en computergenereret stemme der gradvist går fra at sige [p^h] til [p] til [b], så vil en person hvis modersmål er engelsk høre det som at stemmen pludselig skifter fra [p^h] til [b], mens en person hvis modersmål er thai vil høre to pludselige skift – fra [p^h] til [p] og fra [p] til [b]. Det viser meget tydeligt hvordan vi i bogstaveligste forstand opfatter verden helt forskelligt alt efter hvilke fonemer – kategorier – vi er vokset op med. (http://www.haskins.yale.edu/Reprints/HL0087.pdf)

[2] Eller, jeg ved ikke lige om jeg er en papnapper, da jeg naturligvis heller ikke ved hvad en papnapper er – men jeg er i hvert fald ret sikker på at jeg hverken er en glutoper eller en hunkdarler. Jeg føler ikke noget tilhørsforhold til hverken det ene eller det andet ord. Hvis jeg kendte nogle definitioner på de to ord, ville sagen måske være anderledes – men sådan som tingene står nu, er det ren nonsens at tale om hvorvidt jeg er det en eller det andet eller ingen af delene.